Smartlog v3 » Leto
Opret egen blog | Næste blog »

Leto

Jeg ved da bedst...tror jeg.

På den lade side..

16. Apr 2009 09:08, Leto

Ja, man kan jo ikke sige at man overdænger sin blog med indlæg, selvom der er nok at skrive om, men tiden slår bare ikke rigtig til.

 

Leto jr. flytter hjemmefra

20. Jul 2008 11:04, Leto

Det var en mindre kontrovers om aftensmaden over aftensmaden som fik det hele til at koge over.

Ferien havde lige taget sin begyndelse og vi har i år aftalt, at ferien skulle holdes hjemme. Hveranden dag ville den stå på oplevelser i det danske land samt restaurantbesøg og hveranden dag hjemme, med spil, film osv.

Dette var en hjemmedag. Chefen havde lavet pasta med kødsovs og det fik Leto jr. til at gå op i en spids.

Leto jr.: Børn skal ikke bare spise det samme som voksne.

Chefen: Du spiser mors mad. Hvis du ikke spiser så får vi bare det samme i morgen.

Leto: Ja så kan det ende med, at vi får kødsovs hele sommeren.

Leto jr. kigger med sine store brune øjne. Først på Mor, så på Far.

Leto jr.:Fint! Så flytter jeg hjemmefra! Jeg skal IKKE ha' kødsovs hele sommeren. Det må børn slet ikke.

Herefter gik turen ind på værelset, hvor Leto Jr. under højlydt brokkeri pakkede. Pludselig hørte vi døren gå og mini sjæfens spæde røst råbe på Leto jr.

Minisjæfen:Du må ikke flytte..leto jr. Hvor skal du bo? Nej kom tilbage!!

Jeg tænkte, at det nok var bedst lige, at få hevet ham i land igen. Fik ham endelig fanget nede ved hoveddøren. Den var god nok, han var virkelig ved at flytte hjemmefra, og med sig havde han pakket; sin store bog om dinosaurer, sin lille abe der kan hænge i armene og tre par sokker.

i en sommernat

17. Jul 2008 00:18, Leto

Så er det op! Syvsovere...

30. Jun 2008 10:29, Leto

Med de ord og tandbørsten i munden, havde Leto Jr. sparket døren op til soveværelset og han stod nu stolt og kiggede på os, mens han skrubbede sine tænder.

Klokken var lidt i syv - tidligt i det Leto'ske hjem - men han var klar til sin allersidste dag i børnehaven. Da jeg kom op og ud i køkkenet kunne jeg se at var igang med at smøre sin egen madpakke. Han var bare klar.

Stolt kiggede han op mig og sagde: "Far, vil du lige lugte til min mund. Jeg har jo børstet mine egne tænder". Jeg bukkede mig...snuste..og tænkte ved mig selv, at ved lejlighed skulle jeg lige fortælle ham, at han skulle bruge lidt mere tandpasta..meget mere. Men ikke i dag.

En meget speciel dag i dag, min lille dreng er kommet i skolealderen, og om et år er min lille pige der også. Tiden den går - og den går hurtigt!

Mon jeg kan overtale sjæfen til en nr. 3...

Fernando Torres my man

29. Jun 2008 22:50, Leto

Skulle egentlig have været til Bruce Springsteen, men da en venlig sjæl fortalte mig at koncerten nok ville have en længde af tre timer som i mere end 180 minutter så mente jeg alligevel at min tinnitus, ville have bedre af at være hjemme.

Leto Jr. og Mini Sjæfen blev lagt i god tid til at Leto kunne sætte sig foran skærmen lidt over kl. 20, og computeren fem minutter efter. Gamblede først 4-1 til spanien, derefter Fabregas som første målscorer og endelig at spanien ville føre efter 1. halvleg, men tyskerne ville tage stikket hjem.

Men som jeg sad der, fik jeg en pludselig indskydelse, et tegn, et vink med en voghstang fra de højere magter....Tyren Fernando han slår til i dag. 

....og det gjorde han.....Tak Fernando! Muchos Gracias senor.

 

Kvittering

Dette er din kvittering for at have købt spillet.

MATCHEN 1

29.JUN 08 20:19:15

SPILLERUNDE 20/08

TYSKLAN - SPANIEN

FØRSTE MÅLSCORER

(1) Fernando Torre ODDS: 5.00

INDSKUD: 500 KR. X 1 VÆDDEMÅL

TOTALINDSKUD 500 KR

Side 1 af 1 Danske Spil

29-06-2008

 

Where the hell is Matt

26. Jun 2008 00:09, Leto

Der er mange ting man lige pludselig for øjnene op for igen, blandt andet at der eksistere en verden uden for de bøger man er faldet i søvn til de sidste par år.

..Og så er der en fyr ved navn Matt som har danset sig det meste af kloden rundt....fantastisk.

 

http://www.youtube.com/watch?v=zlfKdbWwruY

HALØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØJ

25. Jun 2008 23:35, Leto

Så er Leto tilbage...hvem der så end måtte være interesseret.

Og hvad er der så sket;

Jo to år er der gået med studier og Leto er blevet lidt tungere, faktisk 12 kg tungere (på grund af absurd mangel på motion) men tilgengæld pynter det kun, jeg var absurd undernæret i forvejen.

Leto fik en ren 12'ere i sin master på kommunikationsstudiet (og det på trods af absurd lidt læsning, men mere på grund af en god hukommelse, gode talegaver, lidt bluff og lidt held).

I Rainbow 6 ramte Leto Elite niveau i efteråret 2007...det tog et par timer, og for nogle måneder siden udkom fortsættelsen, men interessen er dalet lidt.

...og så har Leto genopdaget ordet absurd.

Nu håber jeg at interessen kan genskabes for Leto-bloggen, at energien kan findes til et par gode historier.

Leto er klar,men til hvad...det finder vi ud af snart.

Tiden går.

4. Nov 2007 22:29, Leto

Eksamensræset forbi

6. Jun 2007 14:18, Leto

Stik i mod spil og chancer, på trods af manglende forberedelse og aktivitet, og selvom jeg konstant er faldet i søvn når jeg har forsøgt at læse, så blev der taget livtag med eksamen i sidste uge.

Jeg havde på forhånd solgt min sjæl for blot at kunne sige: "Jeg bestod". Men som eksamen udlevede sit eget liv, hvor både jeg selv og mine gruppefæller i den grad leverede varen..kan jeg ikke lade være med at sidde tilbage med en lille skuffelse selvom det blev et stort bestået (10), men livet kan nu gå videre...

..og det er er heldigvis det bedste, nu kan livet fortsætte sin muntre tilværelse indtil det hele starter forfra i september...

Operationen lykkedes

21. May 2007 22:50, Leto

Langt om længe, fandt jeg ud af, hvordan jeg fik ændret den der ferraritop til noget andet. Et gammel gulnet billede der skriger på samarbejde mellem kønnene...eller noget.

En svær tid i øjeblikket projektopgaven er afleveret, og nu forventer man så fra RUC, at vi om et par uger går til den mundtlige. Ikke for at forsvare den, men mere for at kritisere den. Ham Bertel, gør det pokkers svært for en bluffer at bluffe sig til en god eksamen.

 

 

Når katten er ude...

7. May 2007 23:05, Leto

...Og her er man væk nogle få måneder, og så er alt lige pludselig lavet om på ens blog...??? En ferrari....hvad fanden laver en ferrari i toppen af min blog???

 Nå...den får vi ændret, når vi på et tidspunkt får gjort os kloge på Smartlog V.II.

Hos Leto går det rigtig fint. Torsdag skal årsprojektet afleveres, på den der kommunikations uddannelse som Leto kom til at kaste sig over lige så velovervejet som impulskøbene i køen nede i Fakta.

Leto er blevet Kaptajn i Rainbow 6...og det bliver man ikke sådan uden videre, det kræver timevis af online spil.

Leto er faldet for Dr. House på Kanal 4...ja undskyld mig, men der er fandme ikke meget godt på tv efterhånden. D.11 time på DR 2 er et interessant program, Sverige 4 sender nyeste sæson af 24 timer hver mandag, og kanal 4 (det for piger - og for Leto) sender Dr. House. En fyr der er god til sit job, lidt indebrændt, lidt drikfældig, lidt dårlig til bens, lidt kynisk men alligevel med et lidt godt hjeret og lidt ubarberet...lidt lissom Leto.

Hvordan går det så ellers hos dig?

En lille hvid løgn...

18. Feb 2007 21:59, Leto

Det er så ikke helt rigtigt, at jeg har været i tænkeboks...der er mere tale om X-Box 360...den har godt nok fået en over nakken. Men derudover så sprudler jeg af alle disse idéer og tiltag, men jeg får ikke gjort noget ved dem. Og hver gang jeg sætter mig til tastaturet så bliver jeg blank.

Har overstået en god week-end med MPK gruppen og vores projektopgave, det er sjovt, men jeg tager mig selv flere gange i at tænke...årh fuck det, der er vigtigere ting du bør bruge din tid på. Kom ud og gå i skoven, hjem og hold din datter i hånden som har haft 40 i feber og fortæller langt ude febervilde historier, tag dog med din søn til fastelavn og oplev ham som ridder baske tønden én på kassen, brug en halv time på at være der for din hustru, ring til din mor som jamrer sig hver gang hun taler med dig i telefonen; "Jamen...er det dig Leto...jeg kan næsten ikke genkende din stemme." Osv Osv...

Hmmm....jeg ved squ ikke...og lige nu sidder jeg og transkriberer et interview i stedet for at lave noget mere nyttigt...nå...

Og hvad er der ellers sket...jo jeg troede at det var ude med mig...jeg har haft særdeles ondt i nyrene og var nervøs for at det var noget ganske alvorligt, men det var det heldigvis ikke. Har besøgt en diætist, som gav mig den mest idéforladte plan, blottet for røde bøffer. Får nu piller imod for højt kolesterol der er arveligt betinget...og så i min unge alder. Har anskaffet mig en Raw4, men jeg er ikke tilfreds...den lugter. Er overrsket over kvaliteten af den nye TV2 radio, men er særdeles glad for De sorte spejdere på P3, hvis daglige podcast jeg klukler mig i søvn til hver nat. Sidder med et asbestproblem i forbindelse med en udvidelse af vores lejlighed. Har en liste med 15 personer...venner og gode bekendte jeg har lovet at ringe til. Sløser med at få opdateret min website for min lille sidegeshæjft...osv.

Lige nu kan situationen vel bedst beskrives som et stadie mellem: "Slow emotion replay" og "This is day" af The The. Matt Johnson er en poet der formår at ramme med sine ord og budskaber...

The more I see
The less I know
About all the things I thought were wrong or right
& carved in stone

So, dont ask me about
War, religion, or god
Love, sex, or death
Because....

Everybody knows whats going wrong with the world
But I dont even know whats going on in myself.

Youve gotta work out your own salvation.
With no explanation to this earth we fall
On hands & knees we crawl
And we look up to the stars
And we reach out & pray
To a deaf, dumb & blind God who never explains.....

 

Well... you didn't wake up this morning
Because you didn't go to bed
You were watching the whites of your eyes
Turn red
The calendar, on your wall, is ticking the days off
The calendar on your wall is ticking
the days off
You've been reading some old letters
You smile and think how much you've changed
All the money in the world
Couldn't bring back those days.
You pull back the curtains, and the sun burns into your eyes,
You watch a plane flying across a clear blue sky.
THIS IS THE DAY -- Your life will surely change.
THIS IS THE DAY -- Your life will surely change.
You could've done anything -- if you'd wanted
And all your friends and family think that you're lucky.
But the side of you they'll never see
Is when you're left alone with the memories
That hold your life together like
Glue

Hmmm

15. Feb 2007 23:56, Leto

Jeg er i lige i tænkeboks...

En livsnyder

15. Jan 2007 17:00, Leto

Min hustru kaldte mig en livsnyder i denne weekend...hun har kaldt mig det før, men denne gang var det i et nyt positivt lys som hun ikke havde set mit livsnyderi i tidligere.

I forbindelse med det der pokkers studie jeg har kastet mig ud i, har den stået på internat, meget langt væk, derude hvor ingen krager vender, for der er simpelthen for langt. Længere ude end Lars tyndskids markeder...atlså rigtig langt væk fra Købehavn.

Vi skulle have lidt bil-planlægning til at gå op i torsdags, om hvem der gjorde hvad og hvor og hentede børn fredag eftermiddag, da jeg skulle køre tidligt på dagen...da jeg havde lagt røret på ringede jeg til Hertz og lejede denne krabat i kongeblå med lys læderstue. Det var måske ikke helt i den RUC'ske ånd....men den kunne altså ikke fåes i rød...

Det var en sublim køreroplevelse, og da Leto Jr. og Minisjæfen var syge i weekenden gav det mig mulighed for at komme hjem og holde dem i hånden gennem natten, og samtidig fik jeg to oplevelser som var alle pengene værd.

Natten mellem fredag og lørdag, løfter jeg Leto Jr. op for at hjælpe ham på toilettet. Da jeg løfter ham, vågner han op med et sæt, men han er kun vågen i et par sekunder. Han havde jo fået at vide at Far skulle på skole, så han forstod ikke rigtig at jeg nu bare ham. Men han kigger på mig med sine søvnige øjne..smiler og klapper mig på brystet....og lægger sit hoved ind til mig og sover videre.

Natten mellem lørdag og søndag, ligger jeg mellem mini sjæfen og LEto JR. Mini sjæfen smider armene om min hals og siger: "Farmand...du er min store dreng".

Søndag eftermiddag sidder min hustru og kigger på mig og siger: " Du er godtnok en livsnyder..." Men nu ved hun hvorfor det kan betale sig at være det...

Mandag formiddag er Volvo tilbage hos Hertz igen...men kun for en stund.

Årh hvad...en fransk fletning.

10. Jan 2007 14:47, Leto

Chefen har genoptaget sin erhvervsmæssige karriære, hvilket betyder, at jeg ikke længere kan sidde og hænge i sofaen med en varm dyne trukket godt op over ørene om mig og børnene, for derefter at sige bye bye og lade chefen klare resten.

Chefen er nu oppe og ude af døren uden vi overhovedet har fået øjne, hvilket betyder, at jeg står med at opgaven at styre Leto Jr. og Mini Sjæfen fra morgenstunden.

Der er blevet eksperimenteret lidt med tidspunkt for vores opståen, hvilket har betydet, at jeg har mødt ved ti-tiden mandag og tirsdag....men i dag var det anderledes.

Allerede inden vækkeuret ringede, havde vi fået øjne. Mini Sjæfen er lige som sin mor, fra det øjeblik hun slår øjenene op - taler hun. I morges var det en blanding af filosofisk og søvndrukken snak.

MS:"Faaar...jeg er lille....men....men...men jeg er en stor pige...men jeg er altså stadig lille, selvom om jeg er en stor pige". Jeg var lidt overrasket over, at en pige på kun tre år, kunne tolke og selv formulere, at der altså var en forskel på at være en stor pige og det at være lille.

Leto Jr. slægter mere sin far på, han råbte med hovedet ned i puden:"Æv i snakker....jeg sover altså".

Da vi havnede omkring morgenbordet, fortsatte minisjæfen med at pludre om hvilken frisure, hun skulle have i dag. Det skulle være en fransk fletning!! Hendes faster havde for et par dage siden eksperimenteret med en fransk fletning, og minisjæfen var henrykt...og det må jeg sige...den er svær. En fransk fletning flettes som du kan se her.

Den er altså ikke nem...jeg prøvede at overtale hende med et springvand eller en hestehale i siden...sådan en rigtig firserfrisure. Men alt var galt....og jeg gik i gang med at flette, da jeg endelige var færdig råbte hun: "Narj Faaaar.....hestehale". Leto: "Jamen Far har lige lavet en fletning".   Minisjæfen: "HESTEHALE!!!!"

Hun slægter sin morg på...derom ingen tvivl.

ETA JOB...lidt over 9....så vi er ved at være der.

 

ps. Jeg er ved at få indstillet mit tænkesæt på, at der er en masse fravalg jeg må tage mig fremtiden, for at blive et sundere menneske i en sundere krop. Det betyder, at jeg allerede nu har droppet at bruge sukker i kaffen, nu søder jeg den blot med en basse.

Jeg kommer med fred...

Badabing
Badabing

Kalender

« June 2017 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

Det russiske arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede